Det er nu, der skal vises statsmandskab

I dag åbnede Indiens præmiereminister konferencen for de ministre, som deltager i højniveau-delen på COP11. Det er ministrene, der skal nå til enighed om de aftaler, som forhandlerne ikke har kunnet løse i løbet af COP’en. Aftaler, som til syvende og sidst handler om politiske prioriteringer og vilje.

Præmiereministeren lagde flot ud med at bekræfte, at Indien ønsker at tiltræde Nagoya-protokollen om adgang til de genetiske ressourcer og fair fordeling ved udbyttet fra deres anvendelse. Han fortalte, at den Indiske regering har besluttet at give 50 millioner US$ til arbejdet med at nå biodiversitetsmålene og til at støtte udviklingslande i deres arbejde for biologisk mangfoldighed. Det lægger et vist pres på de rige samfund i nord.

Den japanske miljøminister erklærede, at den japanske regering fortsat vil donere penge via den japanske biodiversitetsfond. Fonden blev stiftet ved COP 10 i Nagoya og skal bistå udviklingslande i deres naturindsats - og hjælpe dem med at blive klædt på til at tiltræde Nagoya-protokollen for at undgå biopirateri.

Miljøministeren fortsatte: Der blev truffet vanskelige men nødvendige beslutninger i Japan ved COP 10. Her i Indien må vi tage det næste svære skridt og mobilisere de nødvendige ressourcer. Der er kun otte år til de nye biodiversitetsmål skal være nået, og tabet af biologisk mangfoldighed skal være stoppet globalt. Der er ikke tid til nøl.

Vis lederskab
Den Indiske minister for Miljø og Skov supplerede: Det er nu I skal vise statsmandskab og lederskab, nu I skal mødes og drøfte, hvordan vi i fællesskab finder ressourcer til at løfte opgaven med at nå de ambitiøse biodiversitetsmål. Vi må strække os for at nå til løsninger, så vi ikke fejler som i 2010.

UNEP’s generaldirektør, Achim Steiner, opsummerede opgaven overfor regeringsrepræsentanterne på denne måde:

Når alt kommer til alt, så er opgaven at finde ud af, hvordan 7 milliarder mennesker kan sameksistere på bæredygtig vis. Vi mangler fortsat på regeringsniveau at anerkende den værdi biologisk mangfoldighed og økosystemtjenester har for vores samfund. Man tager alvorligt fejl, hvis man tror, at kloden ikke påvirkes negativt, når over 50 procent af dens økosystemer enten er ødelagt eller stærkt forringede inden for de seneste 100 år. Jeg håber, I kan løfte denne COP’s dagsorden til ikke bare at være en dagsorden, men en vej frem mod 2020, sagde Achim Steiner.

Med dette in mente skal regeringsrepræsentanter fra mindst 70 lande i de næste dage behandle de endnu uløste problemer. Vigtigst af dem alle er naturligvis spørgsmålet om, hvor mange penge man kan nå til enighed om at finde til bevaring og udvikling af den biologiske mangfoldighed i verden, både i de nationale budgetter og gennem udviklingshjælp. Og med hvilken hastighed nationerne vil øge finansieringen af biodiversitetsinitiativer. Indtil der er gennembrud blandt de politiske repræsentanter, ja så må vi vente på ”hvid røg”.

Lyt til verdens borgere
Man kan kun håbe på, at de politiske repræsentanter vil have in mente, hvad deres befolkninger ønsker af dem. Blandt andet ønsker de yderligere politiske skridt for at stoppe tabet af biodiversitet. Det var en klar tilkendegivelse fra de borgertopmøder om biodiversitet, der er gennemført i 25 lande verden over tidligere i år. Deltagerne på disse møder – som repræsenterer mennesker fra alle samfundslag og i alle aldre –  lagde også vægt på, at størsteparten af verdens befolkning efter deres overbevisning er alvorligt påvirket af tabet af biologisk mangfoldighed. De ønsker derfor, at politikerne prioriterer etablering af nye beskyttede naturområder højere end økonomiske målsætninger. Og at de gennemfører en større indsats for at beskytte naturområder. Endelig mener de adspurgte, at de incitamenter, som fører til rovdrift på fiskebestande, skal udfases.