På vej til årets vigtigste møde

Naturen er trængt over alt omkring os. I 2010 gav verdens ledere hinanden hånden på 20 målsætninger, som skal stoppe tabet af arter og økosystemer og sikre, at samfund over hele jorden anvender naturens ressourcer på bæredygtig vis.

Nu mødes de igen. Fra den 8. -19 oktober afholdes COP 11 om biodiversitet i Indien. Og ikke meget er sket siden sidste møde. Kun få lande har i løbet af de to år, der er gået, udarbejdet de nationale handlingsplaner for den biologiske mangfoldighed, som er helt nødvendige, hvis vi skal vende tilbagegangen for biologiske mangfoldighed globalt.

Og selv om internationale undersøgelse gennem de senere år har slået fast, at der er rigtig mange samfundsøkonomiske kroner i at beskytte og genoprette ødelagte økosystemer og truede arter, så har ingen lande i dag en fornuftig idé om, hvor mange penge der skal til at beskytte naturen og sikre en bæredygtig brug af dens ressourcer.

Bruger vi pengene rigtigt?
I Danmark venter vi lige nu på, at Miljøministeren starter processen med Naturplan Danmark. Danmark har som et af 19 lande forud for COP 11 gennemført en foreløbig opgørelse over, hvor mange ressourcer vi har anvendt til biologisk mangfoldighed fra 2006-2010. Her anslås at der i gennemsnit bruges mellem 1,1 – 1,5 milliarder kr. om året, når man regner indsatsen med fra myndigheder, interesseorganisationer m.fl. Og at Danmark i tillæg hertil bruger i omegnen af 2,3 milliarder kr. om året på biodiversitet i udviklingslandene.

Men om de penge, vi rent faktisk bruger, benyttes de rigtige steder, eller om det er nok til at bevare og genoprette naturen, er der ikke overblik over. De seneste års forskningsrapporter om naturens tilstand og senest Det Miljøøkonomiske Råds analyse fra foråret tyder på, at det ikke er tilfældet.

14 dage i Indien
De næste 14 dage befinder jeg mig som repræsentant for 92-gruppen (Forum for Bæredygtig Udvikling) i Hyderabad i Indien. Her vil jeg følge forhandlingerne om penge til verdens natur og blive klogere på, hvilke løsninger man overvejer at bruge i andre lande. Højt på dagsordenen står nemlig status for, hvor langt de 193 lande er kommet med at omsætte de globale målsætninger i deres hjemlande, og hvordan naturindsatsen skal finansieres fremadrettet.

Vi kan ikke spå om resultaterne, men vi kan slå fast, at investering i biologisk mangfoldighed er en investering for samfundet - og krydse fingre for, at det er det er med den holdning, verdens ledere lige nu rejser til Indien.