Uenigheder på COP 10’s sidste dage

Så er miljøministrene trukket i arbejdstøjet. Overraskende mange bolde er stadig i luften her i Nagoya, og arbejdsgrupperne knokler for at blive enige om mest muligt, inden beslutningerne overlades til ministrene.

Men der er punkter, hvor nogle lande er meget langt fra hinanden, og her på 13. dagen er de fortsat meget uvillige til at indgå de nødvendige kompromiser. Et af de punkter er spørgsmålet om hvor stort et areal, der skal udlægges som beskyttet naturområde globalt både på land og hav. Skal det være 15, 20 eller 25 procent på land? Og skal det være seks, ti eller 20 procent på hav?

Nogle lande har i dag udlagt mere end 25 procent af deres landareal til beskyttede områder, hvor biodiversitet har første prioritet. Men andre lande halter langt bagefter. Og det ser lige nu ud til at blive et af de punkter, ministrene skal tage stilling til i et delmål i den strategiske plan for at redde verdens natur. Vi krydser fingre for, at politikerne også vil gå efter de ambitiøse løsninger, så vi når et vigtigt skridt videre med at sikre biodiversiteten inden 2020.

Gode historier fra verden
Efterhånden som drøftelserne bliver lukket, punkt for punkt, bliver forhandlerne arbejdsløse. De driver rundt mellem hinanden, mellem lokalerne og spørger hinanden om, hvad seneste nyt er. Flere har fået tid til at følge de mange side-events, som forløber parallelt med forhandlingerne. Her kappes både myndigheder og organisationer om at berette om de gode erfaringer fra hele verden.

Ved Balis nordkyst har man for eksempel haft succes med at genskabe koralrev ved at nedsænke store metalgitre på havbunden, placere babykoraller ovenpå - og så sende ganske lidt strøm igennem. Det har fået korallerne til at vokse 5-6 gange hurtigere end normalt. Det både genskaber en ødelagt naturtype og fungerer som kystsikring. Andre har gode ideer til, hvordan man får lokale borgere til at involvere sig i naturbeskyttelse eller bæredygtig brug af naturressourcerne. Både genopretning, bæredygtig brug af ressourcerne og involvering af lokale i naturbeskyttelse er vigtige elementer i at vende tilbagegang til fremgang.