Hav og store pengesummer på dagsordenen

Her på 3. dagen i Nagoya er jeg ved at finde en rutine: Morgenbriefing med den danske delegation kl.7-8, blogskriblerier, emails og dagens tekst bliver klaret inden 10. Og så starter de to arbejdsgrupper, som alt embedsmændsarbejdet er organiseret i.

I dag har jeg fulgt spørgsmålet om økonomiske ressourcer, teknologioverførsel, videnoverførsel i forbindelse med biodiversitet. Det er et vigtigt spørgsmål, for det er afgørende for, om en ny strategisk plan bliver implementeret og et nyt biodiversitetsmål nået. Men det er også et konfliktfyldt spørgsmål, idet de helt store biologiske værdier findes i verdens fattigste lande.


Skal biodiversiteten sikres globalt uden rovdrift på unikke og essentielle økosystemer, så er der behov for, at de udviklede lande øger støtten til udviklingslande med værdifuld biologisk mangfoldighed. IUCN (International Union for Conservation of Nature) har anslået, at der skal tilføres 100 gange så mange midler til konventionsarbejdet i forhold til i dag over de næste 10 år, hvis den nuværende udvikling med tab af arter og forringelser af økosystemer skal vendes.

Havet - vores mest ukendte økosystemer
I går deltog jeg også i behandlingen af spørgsmålet om marin biodiversitet, som har fået stor opmærksomhed på grund af havets helt unikke økosystemer. FN har en målsætning om at et netværk af marine områder globalt inden 2012. Flere lande har allerede gjort et stort arbejde. Eksempelvis har Malaysia udpeget 148 beskyttede marine områder, hvoraf 15 procent dækker sårbare koralrev, og yderligere 32 øhavs-områder er på vej.

Rundt om forhandlingsbordet i Nagoya er alle enige om, at havene fortsat er meget uudforskede og derfor potentielt rummer mange ukendte arter og økosystemer af ukendt betydning. I et klimaperspektiv har parterne fokus på havenes betydning for optag af CO2, men vi mangler viden om, hvordan verdenshavene berøres af klimaændringer.

I Danmark kender vi bedst eksemplet om Golfstrømmen: Når isen smelter i Grønland og Arktis, fortyndes saltindholdet i Golfstrømmen, hvilket måske kan få Golfstrømmen til at gå helt i stå. Men endnu er der ingen forskere, der med sikkerhed ved, hvilke konsekvenser det får for økosystemerne og havenes fremtidige evne til at optage CO2.

Der er mange indtryk at holde styr på efter en dag med behandling af mange komplekse problemstillinger, men stemningen er god – der bliver lyttet til os NGO’er, og der er vilje til at arbejde på at løse de konflikter, mange af behandlingerne rummer.